Find Priser Og Pakker Her:

CSR

Støtte til et godt formål

Mange skoler og organisationer anmoder Racehall om hjælp til indsamling af penge til diverse formål. Hos Racehall er vi meget interesserede i at hjælpe hvor vi kan. Store projekter såvel som små. Racehall har bl.a. samarbejdet med familier for kræftramte børn, Danmarks Indsamlingen på DR P3 og diverse uddannelsesinstitutioner i forbindelse med indsamling af penge til skolearrangementer. På nuværende tidspunkt er Racehall meget engageret i ’Verdens Mest Berejste Pølsevogn- – se mere nedenfor.

Hvis du har et indsamlingsprojekt som du ønsker støtte til, så skriv en mail til info@racehall.com, hvor du i emnefeltet skriver ”indsamling”, og så herefter en kort beskrivelse af projektet. Så kontakter vi dig, og ser om vi kan komme frem til en fælles løsning.

Racehall og ’Verdens Mest Berejste Pølsevogn’

Sammen om at gøre en forskel

Verdens Mest Berejste Pølsevogn har eksisteret siden 2003, og som navnet antyder, drejer det sig om en dansk pølsevogn, der tager ud i verden og deler gratis hotdogs ud . Med dette ønsker Verdens Mest Berejste Pølsevogn (blandt venner kaldet Pølle) at skabe social forandring for børn og unge i hele verden. I Danmark har Pølle bl.a. støttet unge med cystisk fibrose, børn med gigt, Trygfondens familiehus ved Aarhus Sygehus, hjemløse i Aarhus og mange andre gode sager. På den europæiske front støtter Pølle pt. SOS Børnebyerne i Østrig og deres indsats for uledsagede flygtningebørn. Pølle har også støttet i Asien med at samle penge ind til byggeriet af et børnehjem i Kina og siden 2011 har Pølle støttet nogle af de fattigste i Indien blandt andet gennem mikrovirksomheder. Også i Afrika har Pølle gjort en forskel. Siden 2010 har Pølle startet og støttet mikrovirksomheder hos Bushfolket i Kalahari-Ørkenen.

Udover den sociale indsats bakker Pølle op om arbejdet for at redde udrydningstruede orangutanger på Borneo. Pølle har adopteret en orangutang, der hedder Valentino , og hjælper desuden ved at sponsorere 100 m2 regnskov på Borneo for at sikre, at orangutangerne har de bedst mulige forhold for at overleve.

Pølle Racing Team

I bedste racerånd har Pølle racerteamet Pølle Racing Team, der har til formål at skaffe opmærksomhed og midler til de aktiviteter , som Pølle udfører. Der samarbejdes med virksomheder, og virksomhedernes bidrager derfor med til at gøre en afgørende forskel for mange udsatte mennesker. I 2017 bestod Pølle Racing Team af: Martin Jørgensen, Steffen Rasmussen, Thomas Helveg, Jesper Grønkjær, Tom Kristensen, Mads R . Thomsen, Mark F. Kamstrup, Jannik Nielsen, Jesper Nyvang Pedersen, Marcus Mose og Victor Conrad Spliid Jensen.

Teamet deltager løbende i diverse løb fordelt over året, heriblandt mange løb på Racehalls bane, hvor det ofte bliver til placeringer øverst på podiet.

Hos Racehall er vi stolte af at samarbejde med Verdens Mest Berejste Pølsevogn og på den måde gøre en forskel for udsatte børn, unge og deres familier .

Se mere på Verdens mest berejste Pølsevogns hjemmeside:

http://www.verdensmestberejstepølsevogn.dk/index.html

Og Verdens Mest Berejste Pølsevogns Facebook-side:

https://www.facebook.com/hotdogmission