RaceClub Voksentræning

kr. 1.195,00

Voksentræning hver tirsdag 

Vil du helst være først, hurtigst og bedst? Eller vil du bare forbrænde en masse kalorier?
Det vigtigste er, at du har lysten, viljen og gejsten, for så har vi en af Danmarks førende trænere, som nok skal få bygget mere fart på dig, lige gyldigt hvad dit udgangspunkt er!
Alex Mouro, der har trænet utallige mestre i Danmark og udlandet, hjælpes godt på vej af dygtige hjælpetrænere, som selv har kørt resultater hjem på diverse baner i ind- og udland.

Så drømmer du om selv, at kunne bestemme farten i karten? Kan du lide at vinde? Er du til det fede fællesskab med ligesindede motorsports entusiaster?
Hvis svaret er JA! Så tilmeld dig allerede i dag!

Er der tirsdage, hvor du er forhindret,  får du sat 3 Credits ind på din profil, som du kan bruge på et andet tidspunkt.

Varenummer (SKU): 205 Kategorier: , , ,

Beskrivelse

Afviklingsformat:

Voksen træning v/Alex Mouro 
Mødetid, registrering & betaling 19:00
Briefing før kørsel 19:15 – 19:30
Kørsel / træning 19:30 – 20:15
Debriefing efter kørsel 20:15 – 20:30

Krav:
Alder: Fra den dag man fylder 16 år
Niveauer – Alle kan være med

Der er begrænset antal pladser – Kontakt os derfor allerede i dag for at sikre dit sæde! 

 

Hvornår:
Hver tirsdag (og alle tirsdage i måneden)
Der er løbende tilmelding med opstart den 1. tirsdag i hver måned. 

 

Eksempel på program:
Når du ankommer første gang, skal du registrere dig i vores system. Du kan også med fordel gøre dette forinden på vores Racehall APP. Den finder du helt gratis i både Apple store og GooglePlay. Her kan du også sammenligne dine statistikker fra tidligere og fremtidige løb.

Når du er registreret, er det tid til at hilse på hinanden og din Coach, inden i går ind til briefing, hvor dagens øvelser gennemgås
Herefter får du udleveret hjelm, hjelmhue og handsker, og hvis vejret er meget koldt, har vi også en køredragt du kan låne (Du må naturligvis gerne have egen dragt og hjelm med).

Husk altid at have lukkede sko på og langt hår sat op i en elastik.

Når sikkerheden er på plads, kommer du ud i gokarten, og får lov til at prøve dine kart-evner af på banen. Her vil I i praksis gennemføre dagens øvelser, mens din Coach løbende vil tage noter af din tid og teknik og give dig sparring.
Øvelserne varierer alt efter, hvad jeres Coach mener, at der er mest brug for, og kan indeholde alt fra ”WALK THE LINE” rundt på banen, som et team, fastsættelse af ideallinjen, bremsepunkter m.m., så I, hver i sær, får et bedre indblik i, hvor I kan forbedre jer.

Læring igennem kørsel er prioriteret, men der vil også være fokus på mekanik, fysik og teori.
I afslutter hver træningsmåned med et Grand Prix, som også tæller til det samlede mesterskab. På den måde kan I hele tiden følge jeres egen udvikling og måle den op mod andre i en race-situation, således at der også her er fokus på forbedring og forberedelse til fremtidige konkurrenceløb og mesterskaber.

Holdet slutter altid af med en debriefing i briefingrummet, hvor I gennemgår dagens resultater, og ser på, hvor I har, skal eller vil forbedre jer!

 

Vi glæder os til at se dig ude på asfalten ?