Racehall Special Edition Racekart by RiMO

Racekart by rimo

Producent: RiMO 
Model: EVO6
Topfart: 80 KM/T
Ydelse: 200 CC
Krav til fører: Minimum 150 cm


Information:

Racehalls samarbejde med den tyske kart-producent RiMO, har skabt en kart, som både er letkørt for nybegynderen, men som samtidig kan give de øvede kamp til stregen, når de presser den i jagten på den perfekte omgang – Med andre ord: En skræddersyet racing kart, som alle kan blive udfordret i.
RiMO EVO 6 har sportsudstødning med indbygget katalysator, og kører på den miljøvenlige benzin fra Aspen, så du kan give fuld gas med god samvittighed (Læs evt. om vores lave Co2-aftryk under fanen ”Om Racehall” på forsiden)
Sædet kan selvfølgelig justeres frem og tilbage, og skulle der lige mangle det sidste, så har både speeder og bremse en indbygget forlænger, som kan slås op.

Sædet er desuden udvidet med nakkestøtte, og du spændes sikkert fast med vores skræddersyede 4 punkts H-sele. Alle karts er også monteret med hydraulisk bremsesystem med trykudligner og tilføjet De Haart regulerbar anti-gas system, så sikkerheden altid er i top.
Og når udstyret er top tunet, så har vi naturligvis også sørget for et vægtudligningssystem, så I kan konkurrere på lige fod – Vi kan veje hver enkelt kart op med op til 30 kilo.

Alle karts serviceres og testkøres én gang om måneden, hvilket sikrer, at det er køreren, og ikke karten, der er afgørende for omgangstiderne, og dermed sikrer, at det er den rigtige vinder, der står øverst på podiet (Det er dog som regel kun vinderen, der synes det 😉).
Og vi har selvfølgelig også en fuldtidsmekaniker og et fuldt operationelt værksted tilknyttet on-site, så vi kan leve op til de høje krav, vi stiller til os selv og til den oplevelse, som vi leverer til vores mange tilfredse kunder.